Koldt klima har givet os smalle næser

Nordens kolde klima var med til at forme de indfødte danskeres relativt lange, smalle næser. Det fortæller forskere fra blandt andet Penn State University i USA. Forskerne peger på, at der har været en selektion hos nordeuropæere mod at få høje, smalle næsebor. Det ser ud til at hænge sammen med vores tørre og kolde klima, fordi næseborene dermed skaber mere turbulens af indåndingsluften, så luften bedre opvarmes og opfugtes.
Klimaforandringer
Klimaforandringer gør det lettere for den ekstremt allergifremkaldende bynke-ambrosia at leve i det kolde nord. Der er derfor risiko for, at planten er ved at etablere sig permanent i Danmark, konkluderer forskere fra blandt andet Astma-Allergi Danmark.
“Jeg vil råde haveejere til at flå den op med rode, hvis de ser den i deres have, så den ikke etablerer sig permanent her i landet også,” siger biolog og leder af pollentællingerne ved Astma-Allergi Danmark Karen Rasmussen.
Mindst tre genvariationer har en klar sammenhæng med sen pubertet hos drenge. Det fortæller forskere fra blandt andet Rigshospitalet i et nyt studie.
“Det er ret spændende, og det kan få betydning for, hvordan vi tackler det klinisk, når vi har med patienter at gøre, som endnu ikke er kommet i puberteten trods en høj alder,” fortæller professor Anders Juul, der er klinikchef på Rigshospitalets Klinik for Vækst og Reproduktion.

Bakterier laver medicin

Genmodificerede colibakterier kan producere nyttige planteenzymer, der kan bruges til at lave for eksempel kræftmedicin. Det fortæller danske forskere fra DTU i et nyt studie. Forskerne har udviklet en ny metode, hvormed de let kan overføre plantegenerne til bakterierne og samtidig overvåge, at bakterierne producerer de rigtige stoffer i tilstrækkelige mængder.
Mars-boplads
Området Deuteronilus Mensae på Mars' nordlige halvkugle er den bedste kandidat til en fremtidig bosættelse på Mars. Det mener i hvert fald blandt andre danske forskere, der deltager i en international NASA-konkurrence om at finde de mest tilgængelige områder på planeten. Landskabet ved Deuteronilus Mensae består af gletsjere, som muligvis kan bruges til drikkevand.
Træted kan skyldes cellefejl
Kronisk træthedssyndrom kan i nogle tilfælde måske skyldes en fejl i cellernes kraftværk, mitokondrierne. Det fortæller forskere fra blandt andet Aarhus Universitet i et endnu upubliceret studie.
Tilsammen peger forskningen både på immunsystemet, stofskiftet og hormonsystemet som mulige årsager til kronisk træthed. Sygdommen er stadig kompleks og kan formentlig have mange forskellige årsager, fortæller forskerne.
Forskere forbedrer slangemodgift
Vi kan halvere prisen på slangemodgift, hvis vi bruger menneskers egne antistoffer kombineret med ny teknologi. Ud over at være billigere giver det også færre bivirkninger, fortæller forskere fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU.
Det er godt nyt, for selvom giftslangerne måske ikke er det store problem herhjemme, dræber de på verdensplan omtrent 125.000 mennesker om året.
Undgår åreforkalkning
Tsimanefolket fra den bolivianske Amazonas lever af grøntsager og kød, som de selv finder, dyrker og jager. Og som gruppe har de samtidig nogle af de sundeste blodårer, der nogensinde er blevet observeret.
Det fortæller et internationalt forskerhold fra blandt andet University of New Mexico i USA. Forskerne kan dog endnu ikke fastslå, om årsagen virkelig er Tsimanefolkets livsstil.

Læs mere på Videnskab.dk.