Frk. Iversen søger hotdogspisere
DM i hotdog kommer til Varde, og du kan æde løs hos Frk Iversen
De første hotdogs er kvalt i kvalifikationsrunderne til DM i hotdog, som kører i april og maj, en af årets større ”sportsevents.
Frk. Iversen er klar til at tage imod kandidater fra Varde og omegn. Du kan melde dig på 41816649 eller eyaiversen@gmail.com
DM i Hotdogspisning har slået sig fast i danskernes bevidsthed, og der skal igen findes en danmarksmester.
Førstepræmien er et rejsegavekort på 20.000 kroner, men der er også weekendophold til de lokale vindere og lodtrækningspræmier om gavekort blandt alle, der stiller op.
Reglerne er simple: spis så mange hotdogs som muligt på 15 minutter. De ti bedste på landsplan kommer i finalen 2. juni i Aalborg på Gammel Torv. Adgang til konkurrencen koster 100 kroner, og som altid går alle pengene ubeskåret til et velgørende projekt, i år Fonden Børnenes Kontor i Aalborg.
“For hvert år vokser DM i Hotdogspisning i antal medvirkende pølsevogne, deltagere og tilskuere. Det er fantastisk sjovt.
Ruben Mikkelsen stiller op igen, men det bliver spændende at se, om vi kan krone en ny hotdogkonge,” siger Rikke Jeppesen i en pressemeddelelse fra Steff Houlberg, som arrangerer eventen.