Fortsæt til indhold

Bæredygtighed i børnehøjde

Ni børnehaver i Skanderborg har i marts arbejdet med bæredygtighed og genbrug

Samfund
Arkiv

Små børnehavebørn bliver store engang og så er det vigtigt, de ved, hvordan deres adfærd i dagligdagen har betydning for miljøet.

Derfor har børnehavebørnene i Asylgade Børnehus, Bakkehuset, Børnehuset Bakketoppen, Bjedstrup Børnehus, Børnehuset Bifrost, Børnehuset Eskebækparken, Tusindfryd, Voerladegård Børnehave og Børnehuset Viften i marts måned sat fokus på bæredygtighed og genbrug i børnehøjde.

I løbet af måneden har de blandt andet arbejdet med emner som skrald, energi, vand og madspild og det er der kommet flere små film og en flot udstilling ud af, som nu kan ses på Fælleden frem til 17. maj.

Torsdag 20. april holdt Borgmester Jørgen Gaarde åbningstalen, da børnehavebørnene havde fælles fernisering på udstillingen. Her sang de en hjemmekomponeret skraldesang, inden borgmesteren uddelte diplomer til hver af de ni deltagende børnehaver.

Borgmester Jørgen Gaarde - i jakkesættet yderste til højre - uddelte diplomer til de deltagende børnehaver fra Skanderborg
Skraldesvin og miljøhelte: Børnene har blandt andet lært, at deres adfærd i hverdagen faktisk er ret vigtig i forhold til, hvordan vores miljø har det.
I forbindelse med bæredygtighed har børnehavebørnene blandt andet arbejdet med emner som skrald, energi, vand og madspild.