Fortsæt til indhold

Alle spejdere var sammen på en gang

Samfund
Arkiv

Så har der været fælles spejderdag for alle spejderne i Favrskov Kommune.
120 spejdere og 35 ledere var for kort tid siden samlet ved Store Moselund Spejdercenter i Hinnerup. Målet med spejderdagen var at lære hinanden at kende på tværs af grupper og korps, inden alle spejderne mødes på Spejdernes Lejr 2017.
Spejderne lavede blandt andet fuglehuse og mergelspir med tilhørende etui. Spejderne stiftede også kendskab til Kulsø-pionering og en prototype af Favrskovspejdernes vartegn - et fugletårn - blev bygget i rafter.
Spejdernes Lejr 2017 foregår i Sønderborg i tidsrummet 22. til 30. juli. Antallet af spejder fra Favrskov, der deltager i lejren, er anslået til at blive omkring 450.
I alt deltager der cirka 40.000 spejdere fra Danmark. Der kommer også en del internationale spejdere. Planlægningen af Favrskovspejdernes deltagelse er i fuld gang med vurdering af udstyr og materialeforbrug.