Dansefeberen er over Horsens
Arkiv
Dansens Dag er en international fejring af danseglæde. I Horsens tager man forskud på glæderne, når Dansens Dag afholdes fredag d. 28. april fra kl. 16 til 21 – én dag før resten af verden.
I Horsens optræder flere hundrede dansere fra forskellige foreninger og skoler med alt fra salsa til ballet til diskodans. Danserne fordeler sig på tre scener henholdsvis ved Kuben, foran det gamle rådhus og i Bytorv Horsens. Hvis du bevæger dig ned mod Torvet kan du også være heldig at opleve Ungdomsskolen, som i løbet af eftermiddagen bryder ud i danse-happenings i denne del af midtbyen.
Se det endelige program på Horsens Kommunes hjemmeside: horsens.dk/Dansensdag