Fortsæt til indhold

Bliv en del af Kulturaften 2017 i Skanderborg

Kommunen kalder alle kulturaktører, som har lyst til at bidrage

Samfund
Arkiv

Der er fundet en dato for Kulturaften 2017 i Skanderborg. Fredag 16.september går det løs, og styregruppen bag projektet håber på et endnu større, bredere, vildere, dybere og sjovere udbud af kulturelle aktiviteter og events for både børn og voksne. Det skriver Skanderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Derfor opfordres alle kulturaktører, som har lyst til at blive en del af arrangementet, til at byde ind med indslag senest 15.maj.

”Kulturaftenen viser alle de mangfoldige tilbud og den enormt brede vifte af kulturarrangører vi har i kommunen. Kulturaktørerne får mulighed for at vise deres ypperste frem og borgerne for mulighed for at snuse til hele kulturpaletten og de får endda nye og måske endda uventede oplevelser og overraskelser i løbet af aftenen”, lyder det fra styregruppen i pressemeddelelsen.

Sidste år bød Kulturaften på 40 events rundt omkring i kommunen.

Hvis man som kulturaktør har lyst til at byde ind med arrangementer til Kulturaften 2017, skal man skrive til vbre@skanderborg.dk.
srj