80 år og med hang til avancerede maskiner
Ingeniør Erik Andersen, Rungsted Kyst, er still going strong. 18. april fylder han rundt
Med et dansk menneskesyn, et åbent sind og være på forkant med teknologi, kan man arbejde meget rundt i verden, og alder behøver ikke at være en hindring. Det er Erik Andersen, rådgivende ingeniør i Rungsted, et eksempel på. Han fylder 80 år den 18. april.
Efter ingeniøruddannelse og værnepligten i Søværnet, har de fleste opgaver været med at udvikle maskiner og proceslinier til virksomheder fra nord til syd i Europa, i mange lande i Afrika og Asien, inklusive Sydafrika, Kina og Australien og nu i USA og Canada. Virksomheder har ønsket at forny den måde de producerer på. De fleste af opgaverne har været med at udvikle maskiner til produktion af fødevarer, inklusive til fisk og rejer – også rejepillemaskiner er det blevet til.
Fra at maskinudvikling i starten kun var mekanisk design, er maskinerne nu blevet fyldt med elektronik. Nu indgår programmering af computere og vision-systemer på lige fod med den mekaniske design. F.eks. er den maskine der nu arbejder på til Canada, den hidtidige mest avancerede.
At rejse ud i verden for kunder betyder, at man kommer tæt på kunderne og deres medarbejdere, og indgår i deres hverdag. Hører om deres bekymringer og forventninger. Man kommer tæt på folk, og får både indsigt på og mange oplevelser, samtidig med at man tjener valuta hjem til Danmark.
De mange rejser kræver en forstående kone med overskud. Det har fødselarens hustru, Ella.
Og der bliver også tid til sejlads i egen sejlbåd, deltagelse i Møllelaug og Sct. Georgsgildet, gymnastik og meget andet, samt at være sammen med venner og familie.