Fest og farver en hel dag i Jægergårdsgade
Der er markedsdag i Jægergårdsgade fra tidlig morgen til sen aften
Så er der markedsdag i Jægergårdsgade lørdag 6. maj fra klokken 10.00 til 22.00.
Dagen igennem vil gaden summer af aktivitet, når den årlige markedsdag løber af stabelen. Gaden er spærret for kørsel fra Frederiksgade til M. P. Bruunsgade, og bliver forvandlet til en gågade, hvor butikkerne, restauranterne med mere rykker ud på gaden.
I år har man udvidet markedsdagen, så markedsstemningen bevæger sig over i streetfood stemning om aftenen. Man vil også finde mad, drikke og hyggemusik, når gadens restauranter, cafeer, værtshuse og barer holder åbent på gaden til klokken 22.00.
Dagen starter klokken 10.00 med, at SchweizerBageriet uddeler 100 rundstykker til de første fremmødte. Loppemarkedet starter og er åben hele dagen.
Den Jyske Pigegarde spiller i gaden fra klokken 12.00 til 13.00. Klokken 14.00 er der besøg af FUCKING SKAK med Rune Friborg som præsentere: Jonas Bjerre, 12 år gammel og verdens andenbedste skakspiller I sin aldersklasse – kig forbi og prøv kræfter med ham.
Der vil også være modeshow klokken 11.30 og 13.15. Der vil der være tombola med gevinster fra gadens butikker. Og endelig vil der også være gøglere, og Aarhus Lindy Hoppers danser klokken 14.00.