Flamenco for hele familien
Arkiv
Der er højspændt flamenco, sang og musik fra Spanien på programmet i Gedved Kultur- og Medborgerhus søndag 7. maj kl. 14.
Gruppen Arte Flamenco indtager scenen og runder dermed Kamæleonsæsonen - som er en række livekoncerter for børn og deres forældre - af for denne gang.
Arte Flamenco byder på eksplosiv og traditionsrig flamencodans, fortryllende trin, sprød guitar og virtuos stemmeføring, skriver arrangøren.
Det er en gammel musikkultur fra Andalusien, hvor de alment menneskelige følelser er på spil: sorg, glæde, kærlighed og længsel, forelskelse og lidenskab.
Køb billet på www.horsens.dk/kamæleon.