Fortsæt til indhold

Nyt samarbejde skal sikre levering af mad

Teriyaki Sushi har fundet løsningen på et stort problem i branchen - nu er der sushi lige til døren også i Hørning

Samfund
Arkiv

Det er god service og populært blandt kunderne at få bragt mad fra yndlingsrestauranten hjem til hoveddøren. Men for mange små restauranter er det svært at få udbringningskabalen til at gå op.

“Vi vil gerne give vores kunder mulighed for at få bragt deres sushi ud, men det kan være noget af et logistisk problem for os. For hvad nu, hvis en bil bryder sammen, eller chaufføren bliver syg? Så har vi ikke ret mange muligheder for at reagere på det, fordi vi er et mindre take-away-sted, og så går det ud over leveringstiden,” fortæller ejer af Teriyaki Sushi, Mohammed Abdul-Karim, i en pressemeddelelse til Lokalavisen.

I første omgang blev løsningen derfor at sætte leveringsområdet ned fra max 10 til max 5 kilometer fra restauranten, men det varede kun kort.

i stedet fandt Mohammed Abdul-Karim på at samarbejde med firmaet Djinni, der har stor succes med at levere alt mellem himmel og jord på kort tid.

“Hvorfor ikke kombinere vores kernekompetencer? Vi er gode til at lave sushi, Djinni er god til at få sagerne bragt ud. For vores kunder betyder det, at vi nu bringer ud op til 12 kilometer fra Aarhus C, og at vi fremover bliver bedre til at overholde den lovede leveringstid,” konstaterer Mohammed Abdul-Karim.