Gratis gade-sport til de unge
Så kommer HappyMoves til Aarhus med masser af sport til unge
Så kommer HappyMoves tilbage til Aaarhus med masser af gratis gadeidræt til de unge. Det sker på Godsbanen flere onsdage i træk fra klokken 16.30 til 18.30. Første gang er onsdag 3. maj.
Det er DGI og Coca-Cola Danmark der står bag HappyMoves, der vil være at finde i Aarhus og seks andre danske byer i løbet af sommeren hver uge. Det skal give modspil til den tendens, at unge motionerer mindre og mindre i overgangen fra ung til voksen. HappyMoves har vist sig at være en succes med flere tusinde deltagere hvert år.
Den nye sæson skydes i gang lørdag 29. april i København med en gang sved på panden, smil på læben og DJs med de bedste rytmer. Onsdag og flere uger frem er det altså Aarhus' unge, der får gratis træning med dygtige instruktører, når Godsbanen i Aarhus er omdannet til aktivitetszone med sjove idrætsaktiviteter så som streetbasket, slackline bumper ball og stangtennis.