Kähler keramik på Galleri TorupKunst
Arkiv
I maj og juni udstilles hånddrejet keramik af Julie Damhus og Lars Henrik Kähler i Galleri TorupKunst i Hedensted. Søndag 7. maj fra kl. 13-16 er Lars Kähler til stede og laver keramik på sin medbragte drejeskive.
Søndag 11. juni mellem kl. 13-16 er det så Julie Damhus' tur til at komme forbi galleriet og møde de besøgende. Julie Damhus er en dansk produktdesigner og keramiker uddannet fra Designskolen Kolding i 2014. Lars Henrik Kähler er landets ældste udøvende pottermager og har arbejdet med sit håndværk i mere end 50 år. Se mere på www.torupkunst.dk og FB: torupkunst. Alle er velkomne og der er gratis adgang og altid kaffe og the på kanden.