Fortsæt til indhold

Nu udvider Aarhus Central Food Market åbningstiderne

Aarhus Central Food Market holder fra 15. maj åbent alle ugens dage

Samfund
Arkiv

Er man en mandag eller tirsdag troppet op hos Aarhus Central Food Market på Skt. Knuds Torv, er man blevet mødt af en låst dør. Men det er slut nu.
Aarhus Central Food Market fejrer nemlig forårets komme med udvidede åbningstider. Fra 15. maj vil madglade gæster være velkomne alle ugens syv dage.
”Helt enkelt handler det om at imødekomme gæsternes efterspørgsel - vi bliver så ærgerlige, hver gang nogen rykker i en låst dør mandag og tirsdag. Så nu glæder vi os til en god, lang sommer med masser af glade gæster og forhåbentlig mange solskinstimer,” siger Signe Trier Mogensen, leder af Event og Marketing, i en pressemeddelelse.
At markedet startede ud med en femdages åbningsuge skyldes, at det var nemmere for den lokale landmand og fisker at levere friske varer om onsdagen.
Derfor er ikke alle stader åbne i starten af ugen.
”Vores stadeholdere består af kendte navne og lokale ildsjæle, og ingen vil gå på kompromis med kvalitet Derfor har en håndfuld af dem brug for lidt længere tid, før de kan åbne. Den mulighed vil vi selvfølgelig gerne give dem,” siger gastronomisk chef, Jesper Koch.
De nye åbningstider er: Mandag-torsdag, 11.30-20.00, fredag og lørdag 11.30-21.00 og søndag 11.30-18.00. dp