De giver hinanden æren i Ansager

“Jeg har været så meget på, nu synes jeg, andre skal til,” siger Rie, da hun kommer ud fra Musikgalleriets kontor, efter at Lokalavisens journalist har taget i et par låste døre. Det er onsdag middag og lidt stille i Ansager, Årets Landsby.
Det er ikke fordi Rie gemmer sig - hun er jo netop kommet ud og står nu og prøver at hjælpe med at ringe Marianne op. Hun vil bare gerne give æren videre for det med den flotte titel.
“Marianne gik for fem minutter siden. Hun mødte tidligt i dag, fordi chefen er i USA,” siger Rie. Chefen er Helge, forstås.
“Tag ned i Brugsen og snak med Poul, Brugsuddeleren,” foreslår hun.
Brugsens nyslåede uddeler hedder Morten. Der er ikke noget efternavn på navneskiltet. I Ansager er de på fornavn.

Undercover redaktion

Over for Brugsen ligger Ansager Byhistoriske Arkiv. Et snedigt undercovernavn for Ansager.infos nyhedsredaktion. Intet skilt afslører, hvor Årets Landsbys digitale hjerte banker og sender nyhedsblodet rundt i byens arterier.
Desværre er Karsten i Jelling med familien i dag, men han mailer, at arkivet er bemandet fra klokken 13, og “de er alle involveret der også”.
Først nu, da jeg står der, fatter jeg, at arkivet er redaktionen. Sådan er det hele vejen igennem med Ansager. Stoltheden over titlen lyser ud af ansagerborgerne, men hvad skal vi med skilte om Ansager.info eller Ansager Musikhotel - alle ved jo, hvor de ligger.
Og alle ved, hvor alle er:
“Ove er lige i Brugsen, men han plejer at være hurtigt tilbage,” siger Ole, der er på vej til øjenlægen, men velvilligt lige stiller op til foto.
Ganske rigtigt, efter få minutter kommer Ove ud fra Brugsen og skrår over p-pladsen. Han stiller også gerne op til foto foran redaktionen.
Men selvfølgelig giver også han æren videre:
“Da jeg hørte, vi var blevet årets landsby, skyndte jeg mig at skrive til Karsten og sige til lykke”.