Odense gav udsatte GPS-trackere på

Problemer med udsatte borgere, som chikanerer byboerne, kender de alt til i Odense.
Her har man fundet løsninger, som fungerer både for de udsatte og den øvrige befolkning. De erfaringer har Aarhus Kommune skævet til, da en handlingsplan for netop dette område skulle lægges.
Rådmand i Odenses beskæftigelses- og socialforvaltning, Steen Møller (K), forklarer, at man i Fyns hovedstad har haft en inkluderende tilgang.
“Vi er gået i dialog med de udsatte. Og det viser sig jo, at de slet ikke har lyst til at være på steder, hvor de generer. Derfor har vi skabt nogle hellesteder sammen med de udsatte. Skabt nogle rum, som, de også synes, er rare at være i, og hvor de hverken generer eller bliver generet,” fortæller Steen Møller, som forklarer, at man tog en særlig metode i brug for at finde placeringen til hellestederne:
“I overensstemmelse med de udsatte udstyrede vi dem med GPS-trackere. Det gav viden om deres bevægemønstre, og dermed kunne vi sørge for, at hellestederne blev placeret de rette steder.”
Dernæst bør man analysere på, hvilke typer udsatte man har med at gøre. Hver gruppe har brug for noget specifikt.
“Alkoholikere har eksempelvis behov for frit udsyn til himlen, og at der er en butik i nærheden, så de kan købe nogle bajere,” siger rådmanden, som oplyser, at man til at begynde med også havde vagter i Odense, ligesom det er planen i Aarhus.
“De skulle beskytte byboerne, men i lige så høj grad de udsatte selv. I øjeblikket er det dog kun cityforeningens egne vagter, som holder ekstra øje.”
Slutteligt slår Steen Møller fast, at en stor del af Odenses succes på området skyldes et tæt samarbejde mellem kommunen, cityforeningen, gadepræsten, Kirkens Korshær og politiet.