Fortsæt til indhold

Dige-projektet får grønt lys

Miljø- og Fødevareklagenævnet har afvist en række klager over dige-projektet i Jyllinge Nordmark. Dermed er vejen banet for et første spadestik i løbet af foråret 2018

Samfund
Kenneth Tanzer

“Det er bare så skønt. Jeg er meget glad og lettet.”
Mogens Hallager, talsmand for de mange stormflodsramte beboere i Jyllinge Nordmark, havde det store smil fremme onsdag eftermiddag.
Årsag: Miljø- og Fødevareklagenævnet har afvist en række klager i forbindelse med Roskilde Kommunes kystsikringsprojekt, der med diger skal sikre knap 200 husstande mod flere oversvømmelser.
“Denne afgørelse er et kæmpe skridt i den rigtige retning - både for os beboere i Jyllinge Nordmark, men så sandelig også for kommunen. Jeg er virkelig fortrøstningsfuld i forhold til at få spaden i jorden i løbet af de første måneder af 2018,” siger Mogens Hallager, som bliver bakket op Venstres lokale Roskilde-byrådsmedlem Evan Lynnerup.
“Endelig ser det ud til, at der er hul igennem til et projekt, som er så vigtig for beboerne i Jyllinge Nordmark. Afgørelsen er rigtig glædelig,” lyder det fra Evan Lynnerup.
Tonerne var dog knap så positive for nogle uger siden, da planklagenævnet vendte tommelfingeren nedad for Roskilde Kommunes lokalplan bag digeprojektet, men selvom kommunen skal tilbage i arbejdstøjet for at tilrette og justere lokalplanen, så er vejen banet for kystprojektet.
Onsdagens afgørelse i Miljø- og Fødevareklagenævnet betyder nemlig, at klagerne over digets udformning samt centrale placering i naturen er fjernet én gang for alle.

Finansieringen skal løses

Ét klagepunkt ligger dog stadig som et bump på vejen, nemlig den økonomiske del. Beboerne i Tangbjerg i Egedal Kommune skal, ifølge afgørelsen, ikke hoste op med så stor en egenbetaling til østdiget, som borgerne i Jyllinge Nordmark.
Derfor er punktet om bidragsfastsættelse sendt retur til fornyet behandling i Roskilde og Egedal Kommune, som i de kommende måneder skal få regnestykket til at gå op i forhold til, hvor meget eller lidt den enkelte grundejer skal betale til projektet.
I afgørelsen fra Miljø- og Fødevareklagenævnet bliver kommunernes brug af et såkaldt højdekort også anfægtet.
“Vi bemærker, at kommunerne selv må lægge auto-riserede landmålererklæringer til grund ved vurdering af bidragspligten,” skriver nævnet i sin afgørelse.