Hussalget krydser magisk grænse
Efter 10 år under er der igen 10.000 hushandler på et kvartal
Ikke siden finanskrisen har landets ejendomsmæglere solgt så mange huse som i årets første kvartal. Flere end 10.000 boligsælgere fik et 'solgt' skilt på deres 'til salg'-skilt, så nye ejere kunne flytte ind.Det viser nye tal fra Boligsiden.dk.
“Vi havde forventet, at salget ville holde de gode takter fra 2016, men at det er så meget i fremgang er en positiv overraskelse,” siger Mads Ellegaard, der er relationschef i Home.
Han forklarer, at der ikke umiddelbart er udsigt til, at fremgangen stopper:
“Forbrugernes tillid til egen økonomi og beskæftigelsesmuligheder er i vækst, og vi har flere fremvisninger, som lover godt for boligsalget de næste par måneder.”
Homes kvartalsvise Køberbarometer, som udarbejdes af analysevirksomheden YouGov, viser også, at 13 procent af danskerne overvejer at købe bolig i løbet af det næste halve år. Hussalget steg ifølge Boligsiden i alle regioner og ligger mere end 50 procent over niveauet i samme periode for fem år siden.
Mere gang i salget
@Fakta Brod Weekend3:Ÿ I alt 10.649 villaer og rækkehuse røg over 'disken' i årets første kvartal.
Ÿ Alene i forhold til samme periode sidste år er det en stigning på 12 %
Kilde: Boligsiden