Fortsæt til indhold

Ny bog vil hjælpe depressive

Lokal forfatter er aktuel med bog om depression

Samfund
Arkiv

Hans Chr. Møller fra Gl. Rye fortæller i sin nye bog 'Det går over' om, hvordan et ganske almindeligt, velfungerende menneske med et på alle måder godt liv, en god familie, et meningsfyldt arbejde og gode sociale relationer pludselig kan blive ramt af en alvorlig depression.

Han beretter om livet før og efter depressionen. Den svære tid under depressionen er åbenhjertigt og detaljeret beskrevet, og han fortæller, hvordan en depression opleves af den ramte og dennes familie.

På samme måde fortæller han om, hvordan det har været muligt at komme igennem en depression og endda komme styrket ud af den. Han fortæller om troen på, at en depression går over, om hvordan der er arbejdet med forebyggende foranstaltninger og troen på, at en ny depression kan undgås.

Hans Chr. Møller Christensen (f. 1948) har rod i landbruget. Han har haft ansvarsfulde stillinger i landbrugets følgeindustri og har deltaget i den offentlige debat, herunder om landbrugets betydning i samfundsøkonomien.

srj