Fortsæt til indhold

Langt flere aarhusianere betaler via app

Aarhusianerne har taget p-app til sig, lyder det fra firmaet EasyPark

Samfund
Arkiv

I Aarhus Kommune er bilisterne glade for løsninger at deres betale parkering med mobilen.
I en pressemeddelelse oplyser EasyPark, der står bag appen af samme navn, som er Danmarks største p-app, at man i første kvartal af 2017 har registreret hele 160 procent flere parkeringsbetalinger via appen end i samme periode sidste år. Det betyder, at langt færre overbetaler i p-automaterne.
”De vælger vores app til at betale for parkering, fordi de kan spare tid ved at undgå at lede efter p-automater, og fordi det giver større fleksibilitet i hverdagen. Man kan for eksempel let forlænge parkeringstiden, mens man sidder i møde eller direkte fra stadion, hvis fodboldkampen går i overtid,” fortæller Lasse Barsholm, landechef for EasyPark i Danmark.

Ingen overfodring

En undersøgelse viser, at 44 procent af danskerne betaler for meget for parkering, når de bruger en automat. Oftest fordi de ikke ved, hvor længe de skal parkere.
”Med en p-app betaler du kun for den reelle tid, bilen er parkeret. Kommer du tilbage til inden den tid, du har stillet uret i appen til, så stopper du bare parkeringen, og så forbliver pengene på din konto,” fortæller Lasse Barsholm.
dp