Billetter til Horsensegnens Kulturfestival sættes snart til salg
Arkiv
Over 200 frivillige samt aktivitetsmedarbejdere arbejder for øjeblikket på højtryk med at få de sidste ting gjort klar til Horsensegnens Kulturfestival 2017, der i år finder sted fra mandag 19.- fredag 23. juni.
Festivalens aktiviteter foregår traditionen tro på kommunens fem aktivitetscentre Egebakken i Egebjerg, Søndergården i Brædstrup, Tamdrup Centret, Birkebo i Østbirk og Hatting Centret.
Billetsalget foregår 16. og 22. maj på aktivitetscentrene fra kl. 11-13. Publikum kan købe partoutbilletter til mellem to og fem dage, og aktivitetsmedarbejderne forventer, at billetterne forsvinder allerede den første dag, som tilfældet var for to år siden.