Fortsæt til indhold

Elever var tæt på E-sports guldet

Fem elever fra 7. til 9. klasse fra Søndervangskolen i Hammel nåede i finalen mod langt ældre spillere

Samfund
Kian Johansen

Onsdag aften spillede fem elever sig videre til finalen i dette års skoleturnering - EDUcup.
Genren er E-sport. Søndervangskolen i Hammel er en af de første folkeskoler der har oprettet hold og undervisning i disciplinen, der både kræver koncentration, klik-lyst, men også sund kost og motion, når du skal game.

Holdet består af 5. spillere plus et par udskiftere og består af elever fra 7.-9. årgang.
Søndervangskolen var den eneste deltagende folkeskole. De øvrige deltagere er efterskoler, tekniske skoler, gymnasier og HF-skoler.
De fem har selvfølgelig gamertags: Nicky “MiticoDK” Hinge, Jason “NuutZ” Rotman, Ebbe “Quekz” Tribler, Jonas “B3am” Clausen og Tobias “RaymeR” Jaaks Rehmeier.
“Vi regnede slet ikke med at vi kunne komme i finalespillet, det var langt over vores forventninger,” siger Nicky Hinge til FavrskovPosten.
Især fordi alle andre deltagere var langt ældre end dem.
Desværre tabte de mod Skive HF i finalen.
“De kørte os pænt meget over, men vi fik da omkring 10 runder,” forklarer Nicky Hing.
I E-sport dyster man primært i CSGo. Nok bedre kendt som Counterstrike, forklarer René Hansen, der er E-sports-underviser på Søndervangskolen.
Tjek Søndervangskolens E-sport hold ud på deres Facebook-side