Fortsæt til indhold

2017 slår alle rekorder

Aarhusianeres dedikation imponerer rådmand

Samfund
Arkiv

Antallet af frivillige affaldsindsamlere i Aarhus er eksploderet.
I alt 200 har meldt sig siden årsskiftet, hvilket er mere end de fire foregående år tilsammen, skriver kommunen i en pressemeddelelse.
Hvert år udleverer Aarhus Kommune snappere, handsker, refleksveste og skraldeposer til de, der gider bruger deres fritid på at gøre vores by renere.
I 2016 bestilte rekordmange 73 personer det gratis udstyr. Fire måneder inde i 2017 er det tal altså langt overgået med 200 bestillinger.
Kristian Würtz (S), rådmand for Teknik og Miljø, Aarhus Kommune, håber, at interessen kan være begyndelsen på en positiv udvikling:
”De frivillige er meget synlige i lokalområderne, og de minder os alle om, at vi har et fælles ansvar for at holde byen pæn og ren. Derfor er vi også utroligt glade for, at så mange dedikerede aarhusianere investerer deres fritid på at hjælpe fællesskabet,” siger han.
dp