Fortsæt til indhold

Gå på opdagelse i skoven

Samfund
Arkiv

Tag på guidet cykeltur i naturen, flet i pil og smag på urtesnaps, rabarberkage og frisk honning, når der er Skovens Dag i Favrskov 7.maj kl.10-15 med masser af aktiviteter for både store og små.
Ved Naturværket kan du opleve træskulptør Søren Brynjolf forme et dyr ud af en askestamme og høre om, hvorfor det skotske højlandskvæg giver plads til flere forskellige planter - samt smage på bøfferne bagefter. 'Leg og lær' med naturvejleder Vibe Søndergaard, hvordan du bruger et teleskop til at spotte lokkefugle. Du kan også handle i Naturværkets lille butik med hjemmelavede trævarer, eller kaste snøren ud efter fisk i Lilleåen.
I Himmerigskov hører du naturvejleder Jan Kjærgaard fortælle om skovrejsning, smager på naturtapas tilberedt over bål, udforsker krible krable livet i skovbunden sammen med de lokale DDS spejdere og lytter til fuglestemmer under kyndig vejledning.
Se hele programmet på https://oplev.favrskov.dk/skovensdag. srj