"Betænkeligt og bekymrende"
Kun en tredjedel af de læger, der passer akuttelefonen 1813, har almen medicin som speciale. “Betænkeligt,” mener ekspert
En tredjedel af de læger, der sidder klar ved akuttelefonen 1813, er uddannede i almen medicin som eksempelvis også en praksiserende læge er. Resten af lægerne har vidt forskellig baggrund som blandt andet hudlæger, øre-, næse og halslæger e - og en enkelt af lægerene er plastikkirurg. Det viser en aktindsigt, som Danmarks Radio (DR) har fået.
Læs også: Akuttelefonen fejlede: Ville ikke sende ambulance - nu er 17-årige Hans død
Fordelingen af lægernes kundskab vækker “betænkelighed” hos eksperter.
“Man kan godt have en vis betænkelighed ved, at der så mange specialer, som i tankegang og sygdomsmønstre er meget langt fra dagligdagen, siger Frede Olesen, professor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, til DR.
Det burde være sådan, at alle på listen var speciallæger i almen medicin ligesom i de andre regioner. Jeg kan godt sidde med en fornemmelse af, om de speciallæger, der ikke er almene medicinere, er klædt ordentligt på til at tage sig af den akutte betjening, siger Lars Bjerrum, professor ved Københavns Universitet og speciallæge i almen medicin, til DR.
Fik du læst: Borgerfrustrationer over lang ventetid på hjælpemidler
De er alle sammen vurderet af ledelsen og enhedschefen i den præhospitale virksomhed, og hvis de findes kvalificerede, så er de kvalificerede, og hvis ikke, så får de ikke jobbet, siger koncerndirektør i Region Hovedstaden Svend Hartling.
jbt