Stjerne-breakdance på teatret
Arkiv
Horsens Ungdomsskole præsenterer Scandinavian Break Championship 2017 på byens velkendte spillested Horsens Ny Teater lørdag 6. maj kl.19-22.
Til årets SBC har man inviteret nogle af verdens bedste break-dansere, der er klar til at indtage scenen med rå hiphop fra gademiljøet, med tricks og kunst der kan imponere hele familien. Der kæmpes om 10.000 kroner og titlen som Skandinavisk Champ.
Deltagerne er fire internationale superstjerner, tre nationale mestre og et wildcard. Break-dansernes moves, stemningen og publikums råb gør SBC til et arrangement, der før har fyldt salen til bristepunktet.
Billetter til 85 kr. på www.horsensnyteater.dk.