Fortsæt til indhold

Må du save grene af naboens træ?

En stor gren på naboens træ spærrer for hele din smukke udsigt, og skygger for solen. Men naboen nægter at beskære træet. Må du selv finde motorsaven frem?

Samfund
Af Louise Fogh Hansen

Nej, man må ikke bare gå i gang med at beskære naboens træ, selv om det skygger for solen i din have.
Det må du heller ikke, hvis træerne skygger eller grene går ind over din grund, og du kan heller ikke kræve, at naboen selv går i gang med motorsaven.
Der er dog tre undtagelser i hegnsloven, hvor du alligevel må beskære naboens træ.
1. Hvis der vokser grene fra naboens træer igennem jeres fælles hegn, eller grenene hænger så lavt over hegnet, at det skades, må du gerne kappe grenene af i skellinjen.
2. Hvis grenene fra naboens træ hænger så lavt ind over din grund, at du ikke kan komme til med dine havemaskiner, må du gerne beskære grenene i skellinjen.
3. Hvis der hænger gamle, rådne grene ind over din grund, og de udgør en sikkerhedsfare, kan du kræve, at naboen skærer grenene af. Her må du ikke selv gå i gang med beskæringen.
I tilfælde 1 og 2 kan du selv beskære de grene, der er problemer med. I tilfælde 3 skal du kontakte det lokale hegnssyn, som kan pålægge naboen at beskære træet.
Man har ikke nødvendigvis pligt til at fjerne grene fra træer, der hænger ind over naboskel, men det vil selvfølgelig være god stil at imødekomme sin nabos ønsker.
Det er i øvrigt tilladt at plante enkeltstående træer helt til skel, men de må naturligvis ikke skade din bygning.

Hegnsloven og hegnssyn

Tal med din nabo

Det er dog altid en god idé at forsøge at tale dig til rette med din nabo, inden du tyr til hegnssynet, for at se, om I kan indgå et kompromis.
Den løsning er både hurtigere, billigere og bedre for jeres fortsatte naboskab end at inddrage myndighederne.

Her er to eksempler på, hvordan domstolene har dømt i sager om skel.