Mekaniske ure holder stadig

Jeg passerer to butikker på Søndergade i Horsens, der handler med ure, før jeg når urmager Poul Halses butik. Her har jeg en aftale med sønnen Peter Halse. Anden generation urmager i butikken, der har eksisteret i 50 år.
Allerede ved et hastigt blik på vinduesudstillingerne på begge sider af den sikrede dør, kan jeg konstatere, at her er ure for enhver smag. Og pung.
Jeg trykker på dørklokken for at blive lukket ind. Efter tre væbnede røverier, må Poul Halse og søn sikre butikken, der rummer flere tusind ure.
Døren summer og klikker, og jeg træder ind i et smalt, aflangt lokale. Forreste del er butikken, og bagved står døren åben ind til værkstedet, hvor Poul Halse, den gamle urmager, sidder og reparerer ure.

Pilot-uret

Sønnen Peter tager imod. Han er høj og venlig, har et håndtryk, der kan mærkes i mindst et minut og en udpræget Horsens dialekt. Urmager og passioneret samler er han. I 25 år har han samlet på ure, og hvert har sin historie. I dag sidder der et Breitling ur på hans håndled. Han fik det for 10 år siden, da han og faren begyndte at sælge Breitling. Breitling er piloternes foretrukne ur. Fordi det har stop-ur, omdrejningstabeller og storbynavne med tidszoner. Peters far fløj selv, da Peter var barn, så han har fløjet meget dengang. I dag er han bange for at flyve, men fascinationen af uret holder ved. Fordi det er mekanisk.

Mekanisk skal det være

For mekaniske ure er det eneste rigtige, synes Peter Halse. Ikke nødvendigvis fordi de er af bedre kvalitet end kvarts-urene (dem med batteri). Eller fordi et mekanisk ur er mere klassisk.
“Nej. Det er fordi, det er mere rigtigt. Du skal skrive 'mere rigtigt',” siger Peter Halse, og uddyber, at man sagtens kan finde et fantastisk godt kvarts-ur - et Gran Seiko med viser og batteri til 22.000 kroner.
“Vanvittig god kvalitet. Men det andet er mere rigtigt. Fordi det har noget med følelser at gøre,” smiler Peter Halse.
Det vender vi tilbage til.
Han kan glæde sig over, at udviklingen går mekanikkens vej. Kvarts-urene vil være væk om få år, spår han. Så vil ur-producenterne kun fabrikere mekaniske ure.
Han hygger sig med, at hans unge lærling, som han snart sender på urmagerskole, får næsten samme pensum, som han selv havde, da han gik på urmagerskole, og hans far før ham. “Meget af det er fandeme det samme.”

Hvert ur sin fortælling

Mens vi taler, bliver kunder indimellem bippet ind i forretningen for at få repareret et ur eller skiftet et batteri.
Udover at være hans levebrød og hans hobby betyder hvert ur i Peter Halses samling noget for ham. Hvert ur sin historie.
“Jeg har et ur, jeg fik, da jeg fik min svendeprøve, og jeg har et ur, jeg fik, da min datter blev født i 2004,” forklarer han.
Om datteren også skal være urmager, er for tidligt at sige, men Peter Halse er ikke bange for at smartphones skal udkonkurrere urene.
“Man skal se, hvad klokken er på et ur,” fastslår han.
“Hvorfor skulle man bruge en telefon?”

Uret som smykke

Han uddyber, at de unge bruger uret som smykke i dag og henviser til mærket Daniel Wellington.
“Der bliver sprøjtet ure ud, og de bliver sgu solgt til unge mennesker allesammen. De har alle sammen en telefon, så de unge bruger det som smykke,” forklarer han, der især leverer ure til studentergaver.
Han mener, ur-salget i Danmark har lagt sig på et jævnt niveau.
“Det går i hvert fald ikke ned,” siger Peter Halse.
Tiden er gået, og jeg træder ud på Søndergade igen og tænker, at med tre ur-butikker på en halv gågade i en middelstor provinsby, har han vist en pointe.