Fortsæt til indhold

De vandt billetter til Svend Brinkmann

Samfund
Kian Johansen

Både Mette Lindberg, Hadsten og Gert Overgaard Sørensen, Hinnerup kan invitere en sidekammerat med til Svend Brinkmanns foredrag i Sløjfen 30. maj klokken 19.30 til 21.00.
De er udtrukket i FavrskovPosten og Hadsten Idræts- og Kulturhus Sløjfens konkurrencen om 2x2 billetter.
Foredraget har længe været udsolgt, men takket være samarbejdet mellem FavrskovPosten og Hadsten Idræts- og Kulturhus Sløjfen, har det været muligt at skaffe de fire billetter.
Professor Svend Brinkmann kommer med nogle bud på hvad der er værd at stå fast på i tilværelsen.
Med den nyeste bog “Ståsteder” forsøger Svend Brinkmann at præsentere nogle svar på disse eksistentielle spørgsmål.
Han er professor i almenpsykologi og kvalitative metoder, samt leder af Center for Kvalitative Studier på Aalborg Universitet.