Nu kører man også Audi på golfbanen
Golfentusiaster vil få en ny oplevelse, næste gang de besøger Stensballegaard Golfklub i Horsens. Et nyt samarbejde mellem golfklubben og Audi Fredericia har skabt ni specielle Audi golf-buggies, og samarbejdet skal skabe flere oplevelser på tværs af bil- og golfbranchen i Syd- og Østjylland.
Mange bilkunder hos Audi føler sig som en del af en speciel klub, ligesom det er tilfældet med folk i golfsporten. Derfor er det planen, at de ni buggies, der er blevet folieret, så de ligner de forskellige Audi-modeller, kun er starten på samarbejdet. De to virksomheder skal trække på hinanden til at skabe events og arrangementer, som kan koble bilhuset i Fredericia og golfbanen i Horsens sammen.
Sammen om golfturnering
“Vi starter med, at Stensballegård Golfklub afholder den store golfturnering Audi Quattro Cup, hvor Audi-kunder fra vores lokalområder dyster om at komme i landsfinalen,” siger direktør Kim Sørensen i en pressemeddelelse fra Audi Fredericia.