Anerkendende ledelse
Selvværd handler om hvad vi er, mens selvtillid handler om hvad vi kan.
Mens nogle mennesker kompenserer for et lavt selvværd ved at vise, hvad de kan, er det umuligt at have et højt selvværd og samtidig lav selvtillid: Når vi ved, og tror på, hvad vi står for, er det klart, at vi også tror på, hvad vi kan.
Denne viden er vigtig, når ledere skal opbygge deres ansatte, for det må først handle om at afdække, om de har behov for øget selvværd eller selvtillid.
De mennesker, for hvem det er vigtigt at vise andre, hvad de kan, ved, har udført osv., har et klart behov for styrket selvtillid.
De mennesker, som omvendt tvivler på egne evner og kvaliteter, har behov for øget selvværd.
Når vi skal opbygge menneskers selvtillid, gøres dette bl.a. gennem at give vedkommende ros.
Når vi skal opbygge et menneskes selvværd, gøres dette bl.a. gennem at give vedkommende anerkendelse.
Ros er påskønnelse givet i formen: ”Hvor er du dygtig”; Det var sør'me godt gjort” osv.
Anerkendelse er dybere, og her gøres det altid gennem at give påskønnelsen ved at sige, hvad det, vedkommende har udført eller sagt, har haft af betydning for andre, evt. fulgt op af påskønnelsen af et givet karaktertræk, du har set været i spil i pågældendes adfærd.
Hvis ledere skal øge deres evne til at påskønne generelt, er det vigtigt at arbejde med forståelsen af forskellen på at give ros, og hvad de hver især udvirker i dem, de gives til.
Arbejd derfor med din egen påskønnelse: Hvilke af dine medarbejdere har behov for ros, og hvilke har behov for anerkendelse?