Fortsæt til indhold

Klovneløb i Hammel 4. juni

Samfund
Arkiv

4. juni kl. 10.00 afholdes der Klovneløb i Hammel. Pengene, der samles ind gennem tilmeldingerne til løbet, doneres til foreningen Danske Hospitalsklovne.
Klovneløbet er et familieløb, hvor alle kan være med. Det handler ikke om at være hurtigst; Det handler om at få en hyggelig og sjov dag, og samtidig støtte et godt formål.
I Hammel er det Cæcilie Nielsen, der frivilligt arrangerer Klovneløbet på vegne af Danske Hospitalsklovne:
”Løbet skydes i gang ved Skovvangskolen på Minervavej i Hammel, hvor der også vil være forskellige andre aktiviteter for store og små. Jeg synes, det er en fantastisk måde at støtte et godt formål på”, fortæller Cæcilie Nielsen, der håber på, at mange vil tilmelde sig Klovneløbet.
Prisen for at deltage er 60 kr. per person. Heraf går 48 kr. direkte til Danske Hospitalsklovnes arbejde landets på landets børneafdelinger. De resterende 12 kr. går til afvikling af løbet.
Klovneløbet i Hammel er ét ud 60 Klovneløb, der afholdes rundt omkring i landet i maj og juni måned.