Fortsæt til indhold

Zirkus Nemo på vej til Aarhus

Zirkusdirektøren er klar med en spektakulær fødselsdagsforestilling

Samfund
Arkiv

Zirkusdirektør Søren Østergaard har rundet et skarpt hjørne og har derfor skabt en vild fødselsdagsforestilling, der kan opleves på Tangkrogen 6. juni- 1. juli.
“Vi har den mest ambitiøse scenografi og de vildeste special effects, man kan opdrive, ikke bare i Aarhus, men i hele cirkusverdenen. I tror, det er løgn, men det er det ikke,” siger direktøren, der nu også løfter sløret for den egentlige årsag til valget af skuespiller, teatersportsmand og instruktør Michel Castenholt, som årets manegemakker:

Søløver og akrobatik

“Bevares, han er både en god, gammel ven fra improvisationsmiljøet, knalddygtig og hylende morsom, men først og fremmest er han hele ti måneder ældre end mig, hvilket jo trods min fremskredne alder gør mig til 'ham den unge',” siger Søren Østergaard i en pressemeddelelse.
Den ukrainske akrobattrup Crazy Flight har udviklet et nervepirrende nummer, som har verdenspremiere i Zirkus Nemo. Med til fødselsdagsforestillingen er også Spaniens populære jonglør, Picaso Jr., og et charmerende søløveshow under ledelse af Ingo Stiebner.
Billetter via zirkus-nemo.dk.
srj