Politiske beslutninger træffes af politikerne

Embedsmænd kan ikke være neutrale. Derfor skal de være politiske!

Det er – meget forenklet - budskabet fra kommunaldirektør Lisbeth Binderup i Skanderborg.

Det er, set med politikerøjne, en bagvendt argumentation, der bruges. Det er en præmis, at kommunerne har helt andre opgaver og funktioner end i 70'erne og 90'erne. Nu tales der om ”samskabelse”, ”Kommune 3.0” og mere af samme slags.

Hvem har omdefineret de kommunale kerneopgaver til rundkredssamtaler á la Alternativet?

Lad det være slået fast, at samskabelse og løbende opdaterede kommuneversioner ikke er begreber, der er groet i politikernes haver. Det er konsulent- og direktionsbegreber og -opfindelser.

DJØF-formanden Tove Vergo er ikke enig i LBs betragtninger. Og godt det samme.

For hvis embedsmændene skal til at agere politisk, altså argumentere og arbejde for det siddende flertals værdier, kan det jo ved et af de mange flertalsskifter, der da ses i det kommunale system, være nødvendigt at se på, om man nu kan forvente loyalitet i forhold til nye værdier.

Det kan så være nødvendigt at skifte embedsmænd, når man skifter borgmester og udvalgsformænd. Og det vil både være legalt og nødvendigt at spørge til værdier og holdninger i forbindelse med nyansættelser. Det er ikke en vej, jeg tror, ret mange kommunalt ansatte mener, vi skal til at følge.

Men dybest set er Lisbeth Binderups tanker en udfordring af den politiske side i kommunernes ledelse.

Et opgør med den traditionelle opgavefordeling i den kommunale verden. Endnu mere magt til embedsapparatet. Og tilsvarende mindre til politikerne. Nogle kunne mene, der er skredet rigeligt i forvejen.

Det kan som embedsmand være svært at være neutral. Ingen tvivl om det. Man er tæt på borgerne. Man er engageret i ens arbejdsopgaver. Man ved meget om emnet.

Det kan være svært at acceptere, at politikere stiller spørgsmål ved notater, redegørelser og anbefalinger.

Men nu er det sådan, at embedsmændene faktisk får løn en gang om måneden. Netop fordi deres egen holdning ikke er den afgørende. Men fordi de i deres uddannelse og gennem deres erfaring har erhvervet en viden om fakta og kendsgerninger. Og nogle arbejdsmetoder, der ideelt set er baseret på værdimæssig neutralitet.

Derfor er det en given ting, at embedsmændene mest muligt bestræber sig på at lade egne meninger og holdninger ligge hjemme til efter arbejdstid.

Men det er netop kendetegnende ved det danske system, at embedsmænd tilstræber en så kvalificeret rådgivning af politikerne, at både flertal og opposition kan stole på, at de fremlagte oplysninger er korrekte.

Kommunalpolitik er principielt forvaltning. Det kan for nogen virke særpræget, at man vælger politikere til at træffe også konkrete afgørelser, som i princippet er sagligt baserede. Men det gør man nu. Og har gjort det i 175 år snart.

Det har en voksende skare af embedsmænd, DJØF'ere eller ej, levet med og administreret efter.

LB nævner som et eksempel på den rolle, hendes fremtidige embedsmænd skal have, at de skal sørge for, at der ikke alene kommer kritikere til borgermøder. LB overser, at de kommunale beslutninger netop ikke træffes på borgermøder.
De træffes af politikere, der deltager i borgermøderne, lytter, spørger og foretager de nødvendige afvejninger. Inden de så mødes til byråds- eller udvalgsmøder, hvor beslutninger træffes. Hvorefter embedsværket gennemfører dem.

De politiske beslutninger træffer politikere med ansvar over for deres vælgere.

Hvem skulle den politiske eller politiserende embedsmand stå til ansvar overfor? Hvorfra ved de, hvad der er rigtigt og forkert? Altså værdimæssigt.