Familiemåltidet er under pres

En samlet familie omkring aftenbordet har i generationer været en gængs måde at sætte punktum efter en lang dag, men nu lader det til, at fundamentet under det daglige familiemåltid knirker.
En ud af tre, som bor sammen med familiemedlemmer, ville nemlig ønske, at de oftere spiste sammen som familie. Knap hver femte angiver, at de spiser færre måltider sammen som familie, end de gjorde for to år siden.
Det viser en repræsentativ befolkningsundersøgelse, som Tulip står bag.
“Danskernes hverdagsliv er blevet meget mere kompakt. Vi har svært ved at nå alle forpligtelser og ting, vi gerne vil, og det går ud over det fælles aftensmåltid,” siger Jon Fuglsang, der er madsociolog på Professionshøjskolen Metropol.
Og det er en udvikling, som kan få konsekvenser.

Vigtigt for børnene

“Det fælles aftensmåltid er kanonvigtigt, og det kan gå ud over familiens sammenhængskraft, hvis ikke man mødes og har noget sammen. Det fælles måltid er ofte centralt for familiekulturen, for det er her, man opdaterer hinanden og taler om problemstillinger. Det skaber et sammenhold og en fortrolighed,” forklarer familieforsker Per Schultz Jørgensen.
Og det er ikke kun den sociale lim i familien, som risikerer at blive udvandet. For mange solomåltider kan være direkte usundt.
“Vi ved, at det er sundhedsfremmende at spise sammen med andre, for vi tænker mere over, hvor meget og hvad vi spiser. Vi gør os mere umage, og der er mere grønt på tallerkenen, når vi ikke kun laver mad til os selv,” forklarer Jon Fuglsang.
Og så er der konsekvenserne for børns opdragelse.
I undersøgelsen svarer 14 procent, at mindst et barn i husstanden spiste aftensmad alene, dagen før undersøgelsen blev foretaget. Og det må helst ikke ske for ofte.
“Måltiderne med familien har stor betydning for børns opdragelse og dannelse. De bliver inddraget i samtaler og lærer meget af forældrenes holdninger og perspektiver på forskellige ting. Så det er et vigtigt rum for børn at være i,” siger Per Schultz Jørgensen.
Der er dog også et positivt element ved undersøgelsen.
“At så mange ville ønske, at de spiste sammen med familien noget oftere, viser, at det fælles måltid er blevet en norm, man gerne vil leve op til. Der er opstået opmærksomhed om kvaliteterne ved det fælles måltid,” siger Jon Fuglsang og suppleres af Per Schultz Jørgensen:
“Jeg opfatter det her som et grundlæggende ønske om at have noget mere tid sammen som familie, og det er virkelig positivt. Så skal man også bare gøre noget ved det.”