Aftensmad til døren i Skanderborg
Nu er det også muligt at få leveret måltidskasserne fra jyske Guldsmedgaard i Skanderborg-området.
Måltidskasserne indeholder fire måltider til den sultne familie, som ønsker hjælp til en nemmere hverdag. Maden bliver leveret til hjemadressen i starten af ugen, og kassen indeholder råvarer i form af lokalt dyrkede grøntsager og kød fra dyr, der har haft et godt liv på danske gårde og marker.
Samtidig medfølger udførlige opskrifter, som Guldsmedgaards egen opskriftsmager har udviklet. Det eneste, man selv skal sørge for, er salt, peber, smør og olie. Resten er i måltidskassen.
“Vi leverer fire forskellige måltidskasser med danske råvarer, og rigtig mange af vores råvarer er økologiske. Der er Den Grønne Kasse med ekstra mange grøntsager, der er Levekassen, hvor fokus er rettet mod de lidt mere klassiske familievenlige retter, og så er der Fitnesskassen til de familier, som ønsker sund mad med lavt fedtindhold. Endelig er der Økokassen, hvor alle råvarer er 100 procent økologiske,” forklarer indehaver, Simon Frederiksen i en pressemeddelelse.