Khader taler på Grundlovsdag
Traditionen tro holder Det Konservative Folkeparti i Favrskov grundlovsmøde på Kollerup Gods ved Hadsten, og i år er fire konservative politikere inviteret til at tale mandag 5. juni:
Naser Khader, folketingsmedlem; Lars Storgaard, viceborgmester og spidskandidat i Favrskov; Nicolaj Bang, gruppeformand og spidskandidat til regionsrådsvalget og Bjarne Lundgaard, folketingskandidat opstillet i Favrskov.
”Grundlovsdag er for os en vigtig markering af vores demokrati. Det er nemt at tage vores styreform for givet, men vi ser jo rundt om os, hvordan demokratiet har svære kår. Grundlovsdag er således en god anledning til at fejre, hvor priviligerede vi er, at vi har et af verdens bedste og mest transparente demokratier - og en anledning til eftertanke om, hvordan vi bedst passer på det,” siger Knud Schøler, formand for Det Konservative Folkeparti i Favrskov, i en pressemeddelelse.
Grundlovsmødet, der er for alle, begynder kl. 14 og varer et par timer.srj