Nyt restaurantkoncept hos McDonald’s Viby
McDonald's ved Viby Mega Syd holder midlertidigt lukket i dagene 20. til 24. maj klokken 17.
Det skyldes, at restauranten skal omstilles til det nyt restaurantkoncept, Din McDonald's, hvor gæsterne blandt andet får mulighed for selv at sammensætte, bestille og betale for deres menu, og hvor maden laves personligt til den enkelte gæst ved bestilling.
De nye muligheder for bestilling betyder samtidig, at McDonald's ændrer måden, maden tilberedes på.
Franchisetager Jackie Høst ser frem til at vise gæsterne de nye spændende tiltag:
”Mens vi holder lukket, får vi blandt andet sat de nye digitale bestillingsskærme op, som nok er den ændring, vores gæster vil lægge mærke til først. Her kan de selv stå og bestille deres burger og pommes frites og vores erfaringer viser, at danskerne er glade for dem. Og det er jeg sikker på, at vores gæster også bliver,” siger Jackie Høst i en pressemeddelelse.
McDonald's ved Viby Mega Syd er den 32. McDonald's restaurant i Danmark, der konverterer til det nye koncept.
gs