Sikkerheden er i top hos Matas i Hammel
Allergipiller, produkter til rygeafvænning og hovedpinepiller er blot et lille udpluk af den håndkøbsmedicin, der hver dag sælges i en lang række detailbutikker landet over. Lægemiddelstyrelsens netop offentliggjorte rapport om sikkerheden i forbindelse med salget afslører, at kun 43,9 procent af butikkerne overholder alle reglerne for salg af håndkøbsmedicin. Også Matas i Hammel fik uanmeldt besøg af myndighederne, og det viste sig, at forretningen overholder samtlige regler til punkt og prikke.
“Det er højt prioriteret at overholde alle regler, og derfor er det dejligt at få denne blåstempling fra Lægemiddelstyrelsen”, siger Stine Bonde, butikschef i Matas på Østergade i Hammel, i en pressemeddelelse og tilføjer:
“Jeg er utroligt stolt af mine medarbejderes indsats, men vi er samtidig meget opmærksomme på fremadrettet at vægte området højt. Hvis næste kontrol mod forventning viser, at vi har slækket på sikkerheden, så bliver dette års flotte resultat hurtigt glemt.”srj