Fortsæt til indhold

160 børn og høj sol til Svansø Cup i Søften

Samfund
Arkiv

For tredje år i træk afholdt Søften GF 'Svansø Cup' for fodbolddrenge årgang 2006. Det blev en stor succes med 160 tilmeldte børn fra ni klubber - heriblandt HOG og Høst fra Favrskov.
Der var skønt solskinsvejr, god kampgejst og masser af glade børn og forældre. Stævnet var delt op i en A/B- række og i en C-række, hvor hver vinder i begge puljer fik en pokal med hjem.
Stævnet var sponseret af Scandic Food, som ejer Svansø og Skælskør - og derfor fik alle børn ved stævnets slutning en pose med produkter med hjem.
Svansø Cup blev en succes, fordi så mange frivillige i Søften hjalp til - der var nemlig både brug for dommere, trænere og folk til at passe slikboden og pølsevognen. Men i Søften er der en kultur for, at sporten er byens hjerte, så det var nemt at få frivillige til at møde op, melder arrangørerne.
Det er planen at holde Svansø Cup i Søften igen kristi himmelfartsdag 2018.
Vinder i A/B rækken blev HOG og i C rækken Randers Freja.jesl