Kønsopdelt svømning tiltrækker også ’danske’ kvinder og styrker integrationen

Politikerne i Horsens Kommune skal tænke sig godt om, inden de siger nej til kønsopdelt svømning i kommunale svømmehaller. Det mener rådmanden for Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommune, Rabih Azad-Ahmad (R).

Læs også: Muslimer ønsker kønsopdelt svømning i Horsens


Aarhus Kommune har i mange år haft et populært tilbud om kvindesvømning i Gellerupbadet, der lørdag efter lørdag eftermiddag er blevet fyldt til kanten med over 100 kvinder, der gerne vil svømme uden mænd.
“Det har på mange måder været en succes. Motionsuvante kvinder er begyndt at svømme, og tilbuddet har tiltrukket både mange danske og nydanske kvinder fra hele byen, ikke blot Gellerup, på tværs af sociale skel. Nogle kom, fordi de ikke har det godt med at vise deres krop frem for mænd, andre kom af sociale årsager, og så var der selvfølgelig og nogle, der kom af religiøse og kulturelle årsager. De har haft en god tid sammen og udviklet sociale kompetencer og kendskab til Danmark,” fortæller den aarhusianske rådmand.

Læs også: Nej tak til kønsopdelt svømning i Horsens


Han var dog i klart mindretal og kunne dermed ikke forhindre, at politikerne i Aarhus i begyndelsen af 2017 valgte at forbyde kønsopdelt svømning i de kommunale svømmehallers offentlige åbningstid. En ny opgørelse fra Aarhus Kommune viser, at besøgstallet lørdag eftermiddag i Gellerupbadet er styrtdykket efter ophævelsen af kønsopdeling. Siden februar har der i snit blot været 35 gæster i Gellerupbadet mod tidligere over 100.
“Kvinderne bliver hjemme, og det er ikke godt for hverken kvinderne eller integrationen. Kønsopdeling er helt almindeligt i Danmark. Det er ikke noget særsyn, om du går til fitness eller spejder, og hvis det er den måde, de (nydanske kvinder) bliver styrket på, skal vi fokusere på det,” siger Rabih Azad-Ahmad.
Den radikale rådmand mener, at de aarhusianske politikere har lavet et gigantisk selvmål ved at forbyde kønsopdelt svømning.