Kommuner kan lære noget af hinanden

Flere flygtninge går fra overførselsindkomst og kommer i job. Det viser en ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

“Vi har kigget på de flygtninge, der har været i landet i fem år, og de kan være flyttet i den periode. Derfor er det vanskeligt at ud fra vores analyse præcist at slå fast, hvilken kommune, der skal have æren for, at vedkommende er kommet i job. Men der er ingen tvivl om, at der er forskelle mellem kommunerne”, siger chefkonsulent i DA Berit Toft Fihl til Politikens Lokalaviser.

Tallene viser, at i alt 3.316 flygtninge og familiesammenførte, der er kommet til kommet i job, da 2016 rindede ud. Personerne er alle kommet til Danmark mellem 2011 og 2015. Hvis man sammenligner med den gruppe, der kom til Danmark mellem 2010 og 2014, kom 1.954 flygtninge og familiesammenførte i job. Forklaringen på stigningen skal, ifølge DA, findes i en række nye initiativer, der også slår igennem lokalt.

“Der var mange nye initiativer, der skal prøve at få integrationen til at rykke. 2016 er første gang, man kan se, om anstrengelserne med trepartsaftale integration og indførelsen af integrationsydelse bærer frugt. Det er interessant, om det er lykkes med de mange nye initiativer at rykke nogle fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse. Der er flere i den her gruppe, der gerne skulle komme i job,” siger Berit Toft Fihl.

Glædelig udvikling

DA mener, at udviklingen er glædelig, for beskæftigelsesgraden hos gruppen har stået stille tidligere.

“Vi er meget positive over, at det er gået fremad med at få flere i job. Det er første skridt til, at den fastlåste situation, der var før, er man begyndt at rokke. Gruppens beskæftigelse er lav, og i Danmark arbejder vi altså. Der er en helt ny tilgang, der skal vendes og føres ud i livet.”
At have et job er en vigtig del af at leve i Danmark, mener DA.

“Om man er dansker eller flygtning, skal man fra vores perspektiv arbejde. Beskæftigelsen er lav i denne gruppe, og det synes vi ikke skal være sådan. Flygtningegruppen skal også i arbejde. Lige nu er der generelt tegn på mangel på arbejdskraft, og det er også en mulighed for flygtninge at komme i arbejde.”

DA har opgjort procenten for hver enkelt kommune, men tallene kan risikere at give et upræcist billede, da gruppen af mennesker, det handler om, er flyttet til landet hen over fem år. Derfor kan folk have nået at flytte i mellemtiden, eksempelvis, og derfor er det svært at sige, at kommunen har “æren” for tallet. Alligevel kan man erfaringsudveksle og se på, hvad andre gør lokalt, lyder det fra DA.

Sjælland trækker

I sit nyhedsbrev Agenda skriver DA, at det især er på Sjælland, at flygtninge har fundet job.

“Der er stadig stor forskel og stor spredning mellem kommunerne, og det betyder, at nogle kommuner kunne lære af andre om, hvordan man får flygtninge i arbejde. Et job er selvfølgelig det ultimative, men når vi går ind og kigger på, hvad der ellers sker i kommunerne, så er der stor forskel på, hvor mange, der gør brug af eksempelvis løntilskud og virksomhedspraktik og i hvor høj grad kommunerne vurderer flygtninge jobparate. Så kommunerne bør helt klart gå ind og kigge på, hvor der er gode erfaringer andre steder.”

Flygtninge i job

Procent af flygtninge indvandret mellem 2011 og 2015 i job i nordsjællandske kommuner

Furesø: 20,8 procent
Allerød: 20,8 procent
Hillerød: 14,1 procent
Gribskov: 9,8 procent

Forklaring på tallene: En person tæller som være overgået til beskæftigelse, hvis vedkommende har haft fire uger uden en lønindskomst og efterfølgende fire uger uden offentlig forsørgelse og samtidig modtaget en lønindkomst. Der ses på personer som er indvandret i perioden 2011-2015. Bopælskommune er opgjort ultimo 2016 - og er derfor ikke nødvendigvis den kommune, hvor personer har modtaget en beskæftigelsesindsats. Der indgår kun kommuner, hvor der i år 2016 har været mere end 30 personer i målgruppen.

Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening