Kaptajn Ebbe bygger koldkrigsflåden i kælderen i Rungsted

koldkrigsflåde Den legendariske krimi-filminstruktør Alfred Hitchcock sørgede altid for, at han selv dukkede op et eller andet sted i sine film. Bare kort. Nogle gange uden at sige et ord.
Sådan har Ebbe Talleruphuus det også.
“Jeg står lige dér,” siger han og peger ned på kommandobroen på fregatten Herluf Trolle, som står hjemme i hans kælder - 35 gange mindre end den rigtige fregat, hvis søsterskib, Peder Skram, for altid har lagt til kaj på Holmen i København.
Ebbe har 'lavet sig selv' af et samlesæt af tyske soldater. Han har slebet dem, malet dem og “sat armene rigtigt på”, så han ligner det, han en gang var: En dansk orlogskaptajn om bord på et af de danske krigsskibe, som var aktive i det, Ebbe Talleruphuus hjemme i kælderen i Rungsted kalder den danske koldkrigsflåde. Det er i hans verden orlogsfartøjer, der var i tjeneste i perioden mellem 1960 og 1990.
De skibstyper har Ebbe sat sig for at lave. 26 i alt. Inklusive kongeskibet 'Dannebrog'. I målstok 1:35. Og som skal kunne sejle. Mindst én gang. Men ellers skal de udstilles som dokumentation på en tid, som der ellers ikke ville være dokumenteret.

Unik på verdensplan

“Hvis jeg ikke bygger dem, er de væk. De originale er jo hugget op,” siger Ebbe Talleruphuus, der medgiver, at modeller egentlig er “lidt fjollede at have, hvis du har de rigtigt skibe.” Men de er der altså ikke mere.
Når han en gang er færdig, findes der en komplet samling af krigskibsmodeller i millimeternøjagtig målstok 1:35, som ifølge Ebbe Talleruphuus er unik på verdensplan.
Det har den snart 80-årige tidligere søofficér arbejdet på i omkring 20.000 timer siden 1999 i værkstedet i kælderen. Og i baren ved siden af fylder de modeller, der ikke er udstillet andre steder, godt op. Ikke mindst Bismarck, det gigantiske tyske slagskib, der som original ligger på bunden af Nordatlanten efter at være sænket af briterne i 1941.

Tre flag - det går ikke!

Ebbe Talleruphuus' passion for at bygge de danske krigsskibe kom, da han for en snes år siden besøgte de danske mesterskaber i modelskibsejlads i Vallensbæk. Vinderen, Torben Plesbjerg, sejlede her med et orlogsfartøj, en SDC'er, husker Ebbe Talleruphuus tilbage. Men mesteren lavede en nærmest utilgivelig fejl.
“Nu har du lige vundet, og så laver du sådan en fejl! Du sejler med tre flag. Det må man ikke!”, sagde han til mesteren og henviste til, at denne sejlede med flag agtern, ved masten - og sandelig også havde sat gøsen (flag i skibets stævn, red.) på.
“Man sejler med ét flag!” slog Ebbe Talleruphuus fast med fasthed i stemmen dengang som han gør i dag, en snes år senere. Og han tiltrak sig Torfben Plesbjergs opmærksomhed.
“Hvad ved du om det her?” spurgte han, og Ebbe Talleruphuus afslørede sin maritime baggrund, at han havde bygget modelskibe og at han nu også ville bygge et krigsskib.
“Jeg vil bygge Bismarck,” sagde Ebbe til sig selv, fik Torben Plesbjergs tegninger, og byggede Bismarck.
Og siden er fulgt en lang række andre krigsskibe. For resultatet af mødet med den danske mester i modelskibssejlads var en gruppe af modelskibs-entusiaster - Modelbyggegruppen af 1999 - som satte sig for at bygge hele søværnet i løbet af fem år.

Smukt, men ikke gråt

Det er ikke sket. Muligvis, fordi der ikke nødvendigvis behøver at gå fem år at bygge en skibsmodel, som nogle mente. Mindre kan gøre det - og Ebbe gik i gang med sit koldkrigsprojekt.
21 skibe er nu klar. Tilbage står en minestryger af Vig-klassen, flådetankeren 'Rimfaxe', minelæggeren 'Vandhunden', færgen 'Hammershus' (som nu hedder Henrik Gerner, red.) og ja, 'Dannebrog'.
“Det er jo ikke et gråt skib. Men det er smukt,” lyder det fra den passionerede modelskibsbygger.
Og den grå farve er vigtig. For det er den, der kendetegner krigsskibene. Og farven symboliserer også det noget anspændte forhold, Ebbe Tallerruphuus har til det tidligere Orlogsmuseum, hvor han gerne vil have sine modeller udstillet. Det blev et nej, som Ebbe Talleruphuus den dag i dag ikke forstår.
“Det irriterede mig, at Orlogsmuseet ikke havde grå skibe. Du kunne jo tro, at alle krigsskibe har sejl,” lyder det fra den tidligere kaptajn, der ud over at skulle gøre de sidste modeller færdig også leder med lys og lygte efter et egnet sted, hvor modellerne kan udstilles samlet.
11 af dem står nu på Holmen i et lokale på fregatten Peder Skram, nogle få står andre steder og resten i kælderen hos Ebbe Talleruphuus, hvor der ikke er plads til flere. Og lykkes det, bliver de inden for en overskuelig fremtid samlet på Koldkrigsmuseet på Stevnsfortet. Selv om det ikke er drømmestedet.

Et livsværk

“Helst på Holmen. Det er den ægte vare,” siger Ebbe Talleruphuus, der kalder sit projekt for et livsværk og også gerne taler om kærligheden til skibene, som han kender godt. For halvdelen af dem har han sejlet på, mens han har tilbagelagt sine omkring 200.000 sømil i søværnets tjeneste.
Og det selv om karrieren i værnet blev kort. Det begyndte som værnepligtig i 1956 og endte som søofficer 14 år senere.
Så fulgte en karriere som sælger i daværende svigerfars firma, et agentur, der solgte røg- og kogeanlæg til slagterier - efterfulgt af en karriere i Mercuri Institut og senere som konsulent i sælger- og ledertræning i det, der kom til at hedder Mercuri Urval.
Nu gælder det så at få lavet de sidste modeller og finde et sted, hvor de kan udstilles bedst muligt.
“Der er så også det, jeg tror, jeg kan nå inden jeg fylder 90,” funderer den tidligere kaptajn, som kun lader sine modelskibe sejle én eneste gang. Det øjeblik fastholder han til gengæld på video, som han gerne afspiller på storkærm for Ugebladet med musik af yndlingskomponisten Mozart som rolig og smuk underlægning.