Skyd fede billeder og vind billetter til næste års Northside
Tag endelig masser af billeder under årets Northside. Upload dem i app’en ’Byrd’. Så vinder du måske en billet til næste år
Hvis du skal til Northside i år, er du formentlig interesseret i også at komme afsted næste år.
Det giver Lokalavisen Aarhus og den nye foto- og videoplatform Byrd dig nu muligheden for. Alt, du skal gøre, er at skyde løs med din iPhone under dette års Northside.
Du kan også benytte et almindeligt kamera, men så skal billederne ind på iPhonen efterfølgende.
Upload så dine billeder med Byrds gratis app af samme navn. Der er nu tre muligheder for ’gevinst’:
1) Måske vælger vi at købe dit billede for cirka 112 kroner eller din video for cirka 228 kroner.
2) Vi vælger det bedste billede. Fotografen får en partoutbillet til næste års festival.
3) Den fotograf, der har fået flest stemmer inde på Byrds app 18. juni kl. 20, vinder en partoutbillet.
Vi er særligt på jagt efter billeder af den gode stemning. Altså alt det skæve, som ikke nødvendigvis handler om kunstnerne på scenen.
Vinderne afsløres i avisen 20. juni. Sæt i gang!
Læs mere hos Byrd her.