Fortsæt til indhold

Første student sprunget ud

23-årige Nicki Kisum har læst HF online

Samfund
Arkiv

Fredag sprang den allerførste student ud i Albertslund.
Det skete, da Nicki Kisum på 23 år fra Herlev fik den blå HF-hue på, på Vestegnen HF & VUC. Det skete med et flot 12-tal i matematik A.
Nicki er deltidsprofessionel ishockeyspiller i Gentofte Stars, som netop har vundet sølv i den bedste danske isliga, og derfor har det passet ham perfekt at tage sin HF som e-learning, dvs. via internettet.
Han er en målrettet mand, som vil læse diplomingeniør i proces og innovation efter sommerferien og han har snittet til det (lige omkring 9). Men Nicki er ikke kommet sovende til sin hue:
”Det er hårdt, for man skal have selvdisciplin som e-learningkursist, men det har fungeret rigtig godt, fordi jeg har kunne passe det ind mellem træningerne,” fortæller han.
Som deltidsprofessionel træner Nicki to timer hver dag og spiller ca. to kampe om ugen.
Rejsen har været lang, siden Nicki startede på gymnasiet i Sverige (hvor han spillede på det tidspunkt) for syv år siden, og han har blandt andet også boet i Ålborg og læst i Lyngby, men de seneste år har han været tilknyttet Vestegnen HF & VUC, hvor han kunne få de fag, han manglede. Nu er han så klar til næste kapitel i sit liv efter en velfortjent ferie.
due