Unge er de mest nysgerrige

Er du på udkig efter en, der er ekspert i at snage i profiler på sociale medier, og som nysgerrigt følger med i andres samtaler i det offentlige rum, skal du gå efter en, der er mellem 18 og 27 år gammel. Det viser undersøgelsen, som YouGov har foretaget for Søndagsavisen.
At unge mennesker er mere nysgerrige end ældre, har de tilfælles med deres mere behårede artsfæller, fortæller adfærdspsykolog Jill Byrnit. Hun har blandt andet deltaget i et studie af marekatte i North Carolina.
“Rent evolutionært har det været en god ting at være opsøgende, udfarende og nysgerrig omkring puberteten og i perioden lige efter. Studiet af marekatte viste, at de hanner, der var meget nysgerrige i puberteten, men blev tilbagelænede, når de havde scoret den lækre hun, klarede sig bedre end dem, der ikke var nysgerrige, eller som fortsatte med at være det,” forklarer hun.

Tæm din nysgerrighed

Selvom nysgerrighed for alle abearter er en vigtig måde at tilegne sig færdigheder og viden på, kan den også få dig i problemer eller stille dig i et dårligt lys. Derfor er der ræson i at kunne tøjle nysgerrigheden, forklarer adfærdspsykolog Jill Byrnit.
“Mennesker kan som det eneste dyr vælge at lade være med at handle på nysgerrigheden. Vi kan for eksempel sige til os selv, at vi skal lade være med at stå med glasset op ad væggen og lytte til naboens skænderier,” fortæller hun.
Psykolog Jacob Mosgaard påpeger, at det er godt at kunne styre ens nysgerrighed, når den begynder at blive krænkende.
“Problemerne opstår, når nysgerrigheden får en selvoptaget karakter. Man kigger måske i andres toiletskabe, fordi man synes, at det er megainteressant, men man glemmer at spørge sig selv, om den, der ejer det, også synes, at det er o.k.,” fortæller han.

Det kommer med alderen

Ifølge Jacob Mosgaard har unge mennesker nok altid haft for vane at være mere grænsesøgende end andre. Nutidens unge er dog ekstra udfordret i forhold til at kunne gennemskue, hvornår deres nysgerrighed bliver intimiderende, fordi de ikke har de samme strikse grænser for deres privatliv som de ældre generationer.
“Typisk ville man overveje, hvordan man selv ville have det, hvis andre eksempelvis kiggede i ens toiletskab, men man kan ikke bruge sig selv som målestok, hvis man ikke selv betragter det som grænseoverskridende. Det kan nærmest kræve et mindre antropologisk studie at vide, at det ville være noget, som andre ville opfatte som forkert,” forklarer han.
Jacob Mosgaard fremhæver, at det er en læreproces, og at nutidens unge ligesom de tidligere generationer nok gradvist vil erfare, at andre kan have en anden grænse for deres privatliv, eller måske vil de opleve at blive sat på plads, når de overskrider grænsen.