Fine placeringer i hårdt Judostævne
Sjelle-Skjørring Judo var i pinsen til HT16 Open Hamburg, hvor 110 klubber fra Sverige, Israel, Holland, Tyskland og Danmark deltog. Klubben deltog med tre kæmpere i fire aldersgrupper/vægtklasser.
Malte Bødskov, som lige er rykket op fra -55 kg, vandt sølv i -60 kg U18. Han vandt de fire indledende kampe, men tabte desværre finalen.
Amira Sadek vandt sølv i -57kg U15. Amira vandt alle sine kampe i den indledende runde, vandt semifinalen, men tabte desværre finale.
Maher Sadek blev nummer fem i -73kg U18. Maher tabte den første kamp. Han var nu med i opsamlingsheatet om at vinde bronze. Han vandt de næste tre kampe, men tabte desværre bronzekampen.
Maher stillede søndag op i -81kg Senior, og her fik han to kampe som han tabte, men det gav en god gang kamp erfaring.srj