Søby Kirke må kigge langt efter tv-kameraer
DR har ændret retning i en udsendelse, som blandt andet skulle foregå i Favrskov
Af Michael Wulff
TV-folk fra DR havde meldt deres ankomst til gudstjenesten med indlagt pizzaspisning i Søby Kirke nær Hammel torsdag 8. juni kl 17.
“Men de har lige ringet og aflyst deres visit,” siger sognepræst Mette Mommsen.
Udsendelsen skulle handle om traditioner og ritualer.
“Men deres redaktionelle vinkel er ændret, fortalte de i telefonen.”
Omkring 70 børn og voksne plejer at deltage i pizzagudstjenesten, som nu må finde sted uden det skarpe tv-lys.