Er en racerbane på Wedelslund en god ide?

Indrømmet. Da jeg første gang læste om ideen om en Racerbane på Wedelslund, så var jeg egentlig positiv overfor ideen. Tænk sig, veteranbilrace næsten i baghaven og masser af liv i den nordlige del af Skanderborg Kommune. Den skulle da være velkommen. Vi skal jo ikke gå i stå i udkanten af kommunen.

Jeg synes selv, at motorsport er fascinerende, og har ofte været til løb på Jyllands-ring, Padborg Park og Classic Race i Aarhus. Og med de erfaringer og oplevelser in mente, så begyndte tvivlen jo at komme snigende.

For hvis skyld er det, at vi skal have racerbanen på Wedelslund? Er det for Skanderborg kommunes skyld? Er det for borgerne i Skovby, Galten, Sjelle og Skjørrings skyld? Er det for almenvældet skyld? Eller er det for en lille, sluttet kreds med Jesper Nielsen i spidsen, som alle synes at det er sjovt at pusle med gamle biler og have muligheden for at kunne træne på en lukket bane en gang i mellem?

Tja – Skanderborg kommune får da ikke noget ud af det. Der er ingen lokale arbejdspladser i projektet, og nok fortæller man stolt på kommunens hjemmeside, at man har det smukke Wedelslund gods i den nordlige del af kommunen. Vi kan bare ikke få lov at se det. Vi bliver mødt af skilte med 'privat', og skovstierne har de seneste par år være spærret af fældede træer. For Skanderborg kommunes skyld er det nok ikke.

Borgerne i nabobyerne tror jeg ikke, har bedt om den – tværtimod. For det var jo tanken, at vi slet ikke skulle høres om vor holdning til banen.

Der har i den forbindelse været mange røster fremme om, at Galten Byfest larmer, og ja, det gør den. Men det ved vi, den gør fire dage om året, og at overskuddet går til noget samfundsnyttigt, nemlig GFS, der på den måde kan give de unge et fritidstilbud og holde dem i fysisk form. Og vi hører jo ofte om de unge mennesker, der hænger ved computere og mobiltelefoner. Så for den brede befolknings skyld tror jeg nu heller ikke, det er.

Er det for almenvældet skyld, ligesom når vi får en motorvej? Nej, det er det heller ikke. Jeg kan til enhver tid forstå at politikkerne en gang imellem må træffe ubehagelige beslutninger for at sikre, at samfundet udvikler sig, men det er der vel ikke tale om her. Her er der alene tale om et projekt for en lille kreds af borgere, hvoraf de fleste, som jeg oplevede det til orienteringsmødet, ikke engang er bosiddende i Skanderborg kommune.

Der er alene tale om et kommercielt projekt, som Skanderborg kommune skal behandle på lige fod med andre ansøgninger. MEN - man kan jo undre sig, når man fra såvel Skanderborg kommune og det nu hedengangne Århus Amt har pumpet millioner af kroner i, at gøre ådalen til vådområde, med henblik på at fremme flora og fauna og gøre det til et rekreativt område, og så vil man efterfølgende give tilladelse til at anlægge en racerbane i samme område. TANKEVÆKKENDE, og måske ikke gennemtænkt.

Kigger man i dag på de eksisterende motorsportsbaner, så er Jyllands-ringen belagt med restriktioner om antallet af løbsdage. Med 400 meter til Resenbro giver det nok mening, men selv borgene i Voel er aldrig i tvivl om, hvornår der er løb på Jyllands-ringen. Man kan bare se på trafikken op til løbsstart, og de næste fem-seks timer kan man høre motorlarmen. Og der er immervæk to km afstand til banen.

Andre miljømæssige konsekvenser er slet ikke berørt – CO2-udslip fra såvel gæstende biler som deltagere. Mig bekendt er der hverken partikelfilter eller andre forureningsdæmpende foranstaltninger på de deltagende biler. Vandmiljø – Aarhus kommune vil nu forbyde 200 landbrug at bruge pesticider på grund af faren for at forurene drikkevandet – her vil Skanderborg kommune gøre det modsatte – give tilladelse til at anlægge en støj-, luft – og potentielt grundvandsforurenende racerbane.

Og så er vi tilbage ved det faktum, at den lille, sluttede kreds med Jesper Nielsen i spidsen nok er de eneste, der synes, at det er en god ide. At man nu ændrer ansøgningen, gør næsten at man bliver endnu mere skeptisk og tænker ved sig selv – hvorfor var det, at ansøgningen ikke lød på dette forslag fra første færd?

Jeg betvivler ikke Jesper Nielsens udsagn om, at det er dyrt at drive og vedligeholde et fredet gods– tværtimod. Og jeg betvivler heller ikke, at det at drive planteavl er skidt – hvis det går godt, så giver det vel omkring et par tusinde kroner pr. hektar pr. år. Og med tanke på, at Jesper Nielsen har sagt sit job op som vindmølleingeniør, og han samtidig også mister indtægten fra jorden, hvor racerbanen skal anlægges, så skal der vel på den pæne side af 1,5 millioner ind for at få økonomi i anlægget og dække hans manglende indtægt.

Og så begynder tvivlen at nage igen. For med en løbsdag og stævnet grundlovsdag, så har jeg svært ved at se økonomien i projektet. Hvad bliver så den næste ansøgning, og skal den så også lige presses igennem som landzonetilladelse, ligesom der nu bliver lagt op til fra kommunens side?

Jvf. borgmester Jørgen Gaarde, så er projektet nu reduceret til et niveau, så det kan køres igennem som Landzonetilladelse, og så har vi, der skal leve med generne, jo igen ingen indflydelse på det nærmiljø, som vi skal leve i.

Og så stiller man sig selv spørgsmålet – hvorfor er det, at man lige pludselig kan leve med et skrabet projekt, når det på orienteringsmødet var meget magtpåliggende at projektet blev gennemført i sin helhed, således det var økonomisk rentabelt?

Er det, fordi man har hvisket nogen i øret, at ansøger du om et lille projekt, så vænner man sig til støj og larm, og så vil vi om et par år eller tre kigge meget velvilligt på en udvidet tilladelse? Tanken er nærliggende, og jeg har ikke hørt om nogen i nærområdet som ikke tror, det er den langsigtede plan.

Nej, lad os få svesken på disken– Jesper Nielsen må sammen med kommunens embedsmænd og borgmesteren frem med alle de tanker og ideer, der ligger omkring projektet. De må frem med de langsigtede planer omkring udviklingen i området, og ikke mindst komme med garantier om, at det ansøgte projekt IKKE vil blive udvidet på et senere tidspunkt – og for god ordens skyld – så ser vi da allerhelst, at det slet ikke bliver realiseret.

Åbenhed betyder mere velvilje – ikke nødvendigvis en accept af projektet, men dog et mere åbent sind omkring det. Som det er nu bliver det kun mødt med skepsis og modvilje og en trodsreaktion fra alle os, der skal leve med trafik- og støjgenerne fra banen.