Sol, sommer og masser af glæde på Tagdækkervej
Mange mødte igen frem til musikfestivalen, der er støttet af sponsorer
Rehabiliteringscentret på Tagdækkervej har haft musikfestival.
Lørdag 10. juni mødtes 400 gæster fra Århus, Hedensted og Viborg i Hammel.
40.000 bankokroner
Musikere og deres familier, venner, sponsorer dukkede op, blandt andet for at høre formanden Annnie Gisselmann fra Århus Bankoforening, som fortalte, hvorfor det betyder så meget for dem at donere penge til musikfestivalen.
“De gav 40.000 kroner og vil til efteråret igen afholde velgørenhedsbanko, hvor overskuddet går til os,“ fortæller Marianne Fog Martinsen, socialpædagog og festivalkoordinator.
Alle sponsorater tæller
Andre sponsorer som fra Byens Auto kom også forbi, fortæller hun.
“Alt tæller og betyder noget for os, uanset lille eller stort sponsorat. Sandheden er, at uden sponsorer i byen og uden frivillige musikere, som vælger at komme og bruge en dag hos os gratis, var der ingen festival.”
Masser af frivillige
Der er cirka 35 frivillige hjælpere, hvoraf de ni arbejder på Tagdækkervej, resten er tidligere medarbejdere.
“Det er også vores mænd, koner og børn. Da jeg for syv år siden spurgte ledelsen, om vi måtte holde festival, sagde de JA. “Men du skal selv finde penge til det, for regionen har ingen penge.”
“Det er fantastisk. Sådan en dag, sådan et sted.”