Fortsæt til indhold

’Årets Lokalitet’ i Lystrup-Elsted-Elev skal findes

Alle kan indstille et særligt sted i området, som fortjener hædrende omtale

Samfund
Arkiv

Lystrup-Elsted-Elev Fællesråd opfordrer igen i år borgerne i 8520-området til at komme med forslag til 'Årets Lokalitet' i deres lokalområde.
Formålet er at hædre en lokalitet, en bygning, en vej, et område, en virksomhed eller en institution, der er med til at højne standarden i 8520-området og bidrage til livskvaliteten for dem, der bor og virker her.
'Årets Lokalitet' udvælges hvert andet år på skift med 'Årets Borger', således at 'Årets Lokalitet' kåres i de ulige år, mens Fællesrådet i lige år indkalder forslag til en borger, der fortjener hædrende omtale.
I 2015 blev 'Lystrup Idrætsanlæg' valgt til 'Årets Lokalitet', og i 2016 blev Birthe Ammintzbøll 'Årets Borger'.
Det er Fællesrådets Kulturudvalg, der står for den praktiske side af udnævnelsen.
”Vi glæder os hvert år over, at der er stor interesse for at stille forslag, der med til at pege på steder eller personer, som bidrager positivt til eller har en særlig betydning i vores lokalsamfund”, siger kulturudvalgets formand, Jørgen Andersen, i en pressemeddelelse.
Begrundede forslag indsendes senest 9. juni til ja@slaaenbakken17.dk
srj